Par - og Psykoterapeut MPF
Ann Fynbo

Par- og Psykoterapeut Ann Fynbo

Alt har man regnet ud,
undtagen hvordan man skal leve.

Jean-Paul Sartre

Hvem er jeg?

Jeg er selvstændig psykoterapeut og konsulent med egen virksomhed siden 2007. Udover
at arbejde med private klienter og par har jeg i Horsens Sundhedshus samarbejdet med flere lægeklinikker om samtaleterapi på konsulentbasis. Jeg har desuden arbejdet med
jobrådgivning og har flere års erfaring med selvhjælpsgrupper.

Jeg har en 4-årig uddannelse som psykoterapeut fra Akademiet for Psykoterapi og en overbygningsuddannelse i parterapi fra Institut for Imagoterapi. Desuden er jeg uddannet i Emotionsfokuseret parterapi hos Dansk Center for emotionsfokuseret parterapi. Derudover har jeg deltaget i kortere kurser og seminarer i Kognitiv terapi, Tab/sorg, Somatic experiencing og coaching. Jeg er desuden uddannet Cand. Negot. fra Odense Universitet.

Inden jeg blev selvstændig arbejdede jeg i mange år som HR chef og konsulent i større, internationale virksomheder. Mine primære arbejdsområder var rekruttering, ledelsesrådgivning og -coaching. Jeg arbejder fortsat med HR på konsulentbasis, ligesom jeg er aktiv i bestyrelses- og repræsentantskabsarbejde.

Jeg har desuden opholdt mig i længere tid i USA og Frankrig. Da jeg taler flydende engelsk og fransk, gennemfører jeg også terapisessioner på disse to sprog.

Privat er jeg gift og har to piger (født 2002 og 2005). Jeg er født i 1970.

For at sikre dig et højt fagligt og etisk niveau deltager jeg løbende i efteruddannelse og supervision. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, Imagoforeningen og det Danske og Internationale Center for Emotionsfokuseret Parterapi, ligesom jeg er med i flere netværk med andre psykoterapeuter og psykologer. Jeg har naturligvis fuld tavshedspligt.

 

 

  Sønderbrogade 3, 2. sal | 8700 Horsens | +45 26 100 900 | mail(a)annfynbo.dk | www.annfynbo.dk
Web: Stormes Grafisk